Opsigelse
Ved opsigelse skal du benytte vores opsigelsesformular.
Opsigelsesvarslet fremgår af din lejekontrakt. Opsigelsen skal være underskrevet af samtlige lejere, der står anført i lejekontrakten.
Genudlejning
Såfremt du ønsker at fraflytte lejemålet inden opsigelsesperiodens udløb, vil vi bestræbe os på at hjælpe og genudleje boligen hurtigst muligt. Det bemærkes dog, at du fortsat hæfter for lejemålet i hele opsigelsesperioden, hvis genudlejning før tid ikke lykkes.
Syn
Lejemålet skal være fraflyttet senest 10 hverdage før ophørsdatoen (weekender og helligdage medregnes ikke) med henblik på istandsættelse. Inden flyttesynet skal lejemålet samt eventuelt depot være tømt og rengjort. Vinduer skal være pudset ind- og udvendigt, hårde hvidevarer rengjort, og fryser afrimet. Ved flyttesynet gennemgås lejemålet for fejl og mangler, forbrugsmålere aflæses, og alle nøgler afleveres. Er du/I forhindret i at deltage i synet, kan en stedfortræder møde med skriftlig fuldmagt underskrevet af lejerne på lejekontrakten.
Fraflytning
Den endelige flytteopgørelse fremsendes, når vi har modtaget fakturaer for det arbejde, der er udført i henhold til synsrapporten. Depositum afregnes hurtigst muligt herefter.